Hvad er et medarbejder-anerkendelsesprogram, og hvordan bygger du dit eget
Medarbejderanerkendelse er afgørende for at skabe og opretholde en glad og sund arbejdsplads. Bliv klogere på hvordan, du kan udvikle dit eget anerkendelsesprogram.
Medarbejderanerkendelse er afgørende for at skabe og opretholde en glad og sund arbejdsplads. Som leder er det ikke nok blot at vide, at dine medarbejdere arbejder hårdt; det er vigtigt at vise din taknemmelighed og anerkende specifikke succeser på arbejdspladsen, så medarbejderne ved, hvad de gør godt og kan fortsætte med at udvikle sig.
Almindelige succeser, der bør fejres eller prioriteres i dit anerkendelsesprogram
- Medarbejdere, der har høj kundetilfredshed, tiltrækker nye kunder og forvandler dem til loyale kunder.
- Medarbejdere, der dagligt giver en hjælpende hånd til andre, såsom kolleger i teamet eller deres ledere, for at sikre en glidende arbejdsdag.
- Milepæle som jubilæer, salgsmål eller forfremmelser i teamet.
- Innovative initiativer, der har forbedret den samlede arbejdsplads.
- Medarbejdere, der har vist personlig udvikling inden for virksomheden og deres rolle.
Anerkendelsesprogrammer kan bruges strategisk til at fastholde talenter og belønne adfærd, der er vigtig for trivslen i organisationen. Medarbejdere, der anerkendes for deres teamwork og innovation, vil sandsynligvis fortsætte med at fremme disse adfærdsmønstre, hvilket skaber fundamentet for en positiv og produktiv arbejdskultur.
5 ud-af-boksen programmer, der sætter standarden højt
Det er ligegyldigt, om din virksomhed er nyopstartet, eller om den er en kæmpe spiller i sin branche - anerkendelsesprogrammer for medarbejdere kan tilpasses til at passe til dit teams behov og vil fremme positiv adfærd, mens virksomheden vækster.
Her er 5 eksempler på kendte virksomheder, der har taget personalegoder til næste niveau.
Salesforce: Med fokus på at skabe en sund og sjov arbejdsplads tilbyder Salesforce et månedligt wellness-budget, så medarbejderne kan tage kurser, dyrke sport, få coaching eller lignende og på den måde føle, at deres velvære værdsættes.
Asana: Ud over in-house yoga, frokostordning og gode sundhedsfordele giver Asana deres medarbejdere op til $10.000 til at indrette deres egne arbejdsområder på kontoret og derhjemme.
Airbnb: Udlejningsplatformen tilbyder konkurrencedygtige kompensationspakker samt et varmt og indbydende kontor med afslapningsrum, yogaklasser og et fyldt køkken, hvor medarbejderne kan lave mad sammen og prioritere deres velvære dagligt.
Nike: Fodtøjsgiganten tilbyder ikke kun fordelspakker til deres medarbejdere, men også til deres familier. Nike giver desuden betalt orlov, undervisningsgodtgørelse og gør vækst og lederskab muligt for alle medarbejdere.
Deloitte: Revisionsvirksomheden er blevet fejret som et af de bedste steder at arbejde på grund af deres dedikerede tilgang til at anerkende medarbejdernes hårde arbejde. En del af deres anerkendelsesprogram er at give ekstra fri til særlige øjeblikke i medarbejdernes personlige liv.
Og nå ja... Så har alle 5 virksomheder også teamrejser som et fast element i deres anerkendelsesprogrammer! ✈️
10 eksempler på personalegoder og events, der booster arbejdsglæden hos dine medarbejdere
Sociale aktiviteter: Uformelle (men planlagte) aktiviteter kan gøre en stor forskel for opfattelsen af fællesskabet på jeres arbejdsplads. Planlæg en specifik dag hver uge eller måned til fælles frokost, spil, sport eller andre sociale events.
Prisuddelinger: Fejr hårdt arbejde ved at afholde årlige (eller så ofte som du ønsker) prisuddelinger, der hylder medarbejdere, der har ydet en ekstra indsats på arbejdspladsen.
Teambuilding-aktiviteter: At samle teamet, især uden for arbejdspladsen, for at fokusere på teambuilding er afgørende for at sikre medarbejdernes succes og engagement. Prøv eksempelvis klatring, escape rooms eller madlavningskurser.
Jubilæumsbegivenheder: Ligesom prisuddelinger er jubilæumsfejringer en god måde at markere året på og fejre medarbejdere, der har været hos virksomheden i længere tid.
Tag teamet ud til frokost: Vis din umiddelbare taknemmelighed ved spontant at tage hele teamet ud til frokost. Alting behøver ikke være planlagt.
Statusmøder: Ledere bør tage sig tid til at anerkende deres personale, ikke kun individuelt, men hele teamet som en samlet enhed.
Fejr højtiderne: Afhold en julefrokost eller en anden form for fest for at vise medarbejderne, at du værdsætter deres hårde arbejde gennem året.
Udviklingssamtaler: Udviklingssamtaler (MUS) behøver ikke kun foregå én gang om året sammen med en lønforhandling. Når du prioriterer hyppigere udviklingssamtaler viser du, at du bekymrer dig om dine medarbejderes trivsel og personlige udvikling.
Præstationsfester: Afhold begivenheder eller uformelle kontorfester for at fejre dit teams præstationer efter at have nået et mål.
Firmarejser: Det måtte jo blive nævnt. Planlæg en årlig teamrejse for at fremme arbejdsglæden, styrke sammenholdet i teamet og for at forstærke medarbejdernes følelse af, at deres ambitioner for arbejde og privatliv går op i en højere enhed.
Sådan bygger du dit eget medarbejderanerkendelsesprogram
1. Definer dine mål som virksomhed: Hvad vil du opnå? For eksempel, er dine medarbejdere udbrændte? Skal du forbedre motivation og teamwork? eller øge medarbejderfastholdelsen?
2. Spørg dine medarbejdere, hvad de har brug for: Indsaml input fra dine medarbejdere gennem undersøgelser, fokusgrupper eller one-to-one-interviews.
3. Lav en plan: Udarbejd en omfattende plan, der beskriver programmets struktur, forventninger og handlinger, der viser ægte anerkendelse.
4. Start budgettering: Fastsæt dit budget for anerkendelsesprogrammet. Overvej faktorer som organisationens størrelse, tilgængelige ressourcer og den type anerkendelse, du planlægger at tilbyde.
5. Vær strategisk: Etabler klare kriterier for anerkendelse, mens du sikrer, at medarbejderne forstår, hvad de skal gøre for at drage fordel af programmet, uanset om de opfylder specifikke præstationsmålinger eller udviser ønsket adfærd.
6. Implementér programmet: Kommuniker med dine medarbejdere om, at der vil være (positive!) ændringer på arbejdspladsen.
7. Fejr succeser: Fejr anerkendte medarbejderes eller teams præstationer på en meningsfuld måde.
8. Gør det inkluderende: Sørg for, at dit anerkendelsesprogram er inkluderende og tilgængeligt for alle medarbejdere.
9. Udvikl og tilpas: Anerkendelsesprogrammer skal justeres løbende for at forblive relevante og effektive.
10. Bed om regelmæssig feedback: Opsæt regelmæssige check-ins med medarbejdere og ledere for at se, hvad der fungerer, og hvor der er plads til forbedring.
Tilpas dit program til din organisations kultur
Medarbejderanerkendelse er ikke en one-size-fits-all tilgang, men uanset hvilken type program du udvikler, vil det helt sikkert booste medarbejdernes motivation og arbejdsglæde. Tilpas dit program til din organisations kultur og planlæg langsigtede mål som belønnes med eksempelvis en årlig teamrejse, der fremmer trivsel og sammenhold i teamet.
Relaterede artikler
Få et tilbud
Udfyld formularen herunder og få hurtigt og enkelt et uforpligtende tilbud på jeres næste firmarejse.